Mexico og mellemamerika arvede den rige majs kultur fra deres forfædre, og de bruges I dag som de gjorde for tusinde år siden. En enkel proces bryder majskernen og med denne dannes en dej som man bruger til at forme disse fantastiske pandekager. De spises uden regler, og opskrifterne er ingen og uendelige på samme tid. De er brødet, bestik og tallerken alt på en gang.
Vi byder dig velkommen til en anderledes måde at nyde maden. For mange er majs smagen overvældende, og vi har derfor også to slags majs typer vi bager vores tortillaer på.
Af de mange typer af majs, er den som egner sig til mel ikke til at finde i Nord Europa. Den kræver varme og sol fra tidlige stadier og når ikke at modne inden vejret vender tilbage til det kolde.
Tortillaer, og majs i det hele taget, er uundværlige i mexicansk mad. Kernerne bruges til mel men også til desserter, supper og gryderetter eller spises alene. Med den samme dej laver man små kager som kaldes tamales, eller en mælkedrik som baseres på majsstivelse. Tortillaer anvendes til at bære maden eller til at skubbe og samle den. De kan genopvarmes, men anden gang bliver de lidt seje. Det gør ikke noget for man kan lade dem udtørre i solen og bruge dem til suppe. Eller til de populære nachos. De kan steges sprøde og de giver en fin spiselig tallerken som nu hedder tostada.
Tortillaer indeholder ikke fedt men er selvfølgelig rige i kulhydrater. De er en god kilde for B vitaminer og har en god supplerende mineral indhold.
Og du må spørge, har vi ikke haft dem længe i Danmark? Hvedemel tortillaer er bredt anvendt og også højt elskede i hele Mexico, men det er en hel anderledes vare. De populære Taco Shells stammer fra det som i dag kaldes Tex-Mex, en hybrid kultur som opstod i den brede grænse mellem Texas og Mexico. Så svaret er nej, det har ikke været nemt at finde majs tortillaer i Danmark. I de sidste årrække er der opstået mexicanske restauranter og foodtrucks som serverer rigtig gode tacos hvor du kan smage majs tortillaer.
Gluten allergi og gluten følsomhed
Majs indeholder naturligt en meget lille mængde gluten som den største del af folk med glutonfølsomhed kan tåle. Vi behandler ikke andre slags korn i tortilla-bageriet og der blandes selvfølgelig ikke hvedemel i vores dej. Fra mel fabrikken får vi besked om at krydskontamination fra korn transport kan opstå, og det er det vi skriver på vores pakker.